Du er her:
På Akershus
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Innhold
Spillemænd Kong Håkons gildehal Byggeplaner Markblomster og potteplanter En fuglevise På Akershus Ederfuglen Med en vandlilje Fugl og fuglefænger Bergmanden Min unge vin Lysræd Digterens vise Kløften Højfjeldsliv På sangertog En svane Priset være kvinden! 4de Juli 1859 Skolehuset Folkesorg Til thingmændene Hilsen til Svenskerne Til de genlevende Til professor Schweigård Vuggevise Borte! Stormsvalen Agnes Stambogsrim Mindets magt Åbent brev Til en bortdragende kunstner Ørnulfs drapa Fredrik den syvendes minde En broder i nød! Troens grund Storthings-gården Terje Vigen Forviklinger Fra mit husliv En kirke I galleriet De usynliges kor På vidderne Kvindernes bøn Tak Abraham Lincolns mord Til min ven revolutions-taleren! Uden navn Ved Port Said Ballonbrev til en svensk dame Rimbrev til fru Heiberg I en komponists stambog Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
På Akershus
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:(A B)²
  Metrisk formel:bi (8 8)²
ASommernattens slør med milde 
Bfolder sig om jorden spænder; 
Aenkle stjerner, store, stille, 
Bblege bagom skodden brænder. 
   
A5Fjorden letter nu sit trange 
Bbryst med dump og dæmpet stemme. 
AHør, det er som barndomssange, 
Bdem en aldrig ret kan glemme. 
   
AGamle Akershus ser roligt 
B10gennem tågen over sjøen; 
Astundom nikker han fortroligt, 
Btykkes mig, mod Hovedøen. 
   
A Akershus, den gamle hvide, 
Bstår såvisst i stærke drømme; 
A15sikkert styrer han med stride 
Båretag mod mindets strømme. 
   
A Ja – de gæster ham, de svundne 
B blodværksmænd fra mørke tider; – 
A linombundne, floromvundne 
B20gennem hallen stilt de skrider. 
   
AOg se der –, jeg ser og gruer, 
Bsnart i brand og snart i frysning –, 
Abag de høje salsvinduer 
Bdirrer der en blålig lysning. 
   
A25Hvem er han, hin tunge ridder 
Bmed den røde glød i øjet, – 
Ahan, som stur i salen sidder, 
Bi sin stol fremoverbøjet? 
   
AJa, for visst! Kong Kristjern er det! 
B30Panden skrukket, kinden gusten; – 
Ahånden famler efter sværdet, 
Bsliren er af blodskvæt rusten. – 
   
ALig en gravlagt storheds minde, 
Bfyrstefager end at skue, 
A35i karnappet står en kvinde; 
Bdet er visst Knut Alfsøns frue. 
   
A Danske flåden er i fjorden; 
Bhendes husbond gik at værne 
A værgeløs om fædrejorden, – 
B40kom som gæst til Gyldenstjerne. 
   
A Liglagt ror de ham tilstrande 
Buden sang og uden kærte; – 
A hugget i Knut Alfsøns pande 
Bvar et hugg i Norges hjerte. – 
   
A45Se den bundne mand i kåben. 
BLet, jeg tænker, navnet gættes; 
Ahundred hærmænd under våben; – 
B Herlof Hyttefad skal rettes. 
   
ABål er rejst i Ormegården; 
B50blodet blommer dødning-linet; 
Afire svende står ved båren, – 
BKristjern glytter bag gardinet. 
   
ARige frihedsmand, som strøde 
Bfor dit folk i døden roser! 
A55Mer end kirkevirak søde 
B blodrøg, som fra bålet oser! 
   
A Martyrblod med sædens kræfter, – 
Bsæd fra Norges ulivs sårdag, 
Asom tre hundred år derefter 
B60 sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag! 
   
AOg se der –! Nej, undaf gled det, 
Bthi «løs af» det lød fra vagten; – 
AAkershus har åndeklædet 
Bbyttet bort mod hverdagsdragten. 
   

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her